Måned: juli 2016

Kom og se vores værksted

Kære følgere her på siden.

Pia Frank og Inge Thøgersen vil gerne invitere dig indenfor i vores værksted til et besøg, hvor du kan se, hvordan vi arbejder med malerier, collager og installationer.

 Kom og se vores værksted i Barakken

Bispevej 9, Stavtrup 8260 Viby J.

lørdag d. 30.7. og søndag den 31.7 mellem kl. 11 og kl 17.

 Vi maler med store armbevægelser, drikker kaffe og et glas vin …

Sådan er det ofte, når vi holder marathon-male-weekend.

 Denne gang er der en væsentlig forskel – nemlig at DU er inviteret til at komme og se, hvad vi har gang i.

 OG for at friste dig, har vi ryddet op i gemmerne og har derfor nogle fantastiske gode tilbud netop disse dage.

 Vi vil allerhelst have besøg, møde dig og vise vores ting frem,

 

Vi glæder os allerede til at se DIG..

 

 

 

 

 

Sommertid er oprydningstid.

dancing for love, 50x120 cm

Netop hjemkommet fra en lille mini ferie. Den næste del af ferien skal bruges til at skabe nyt ( jeg har meget der står og venter) og til at få ryddet lidt op i “det gamle”, så jeg har plads i værkstedet. Dette billede fejler absolut ingenting. Det måler 120×50 cm – hedder ” Dancing for love” og koster lige nu kun halvdelen af den sædvanlige pris. Tilbuddet gælder de næste 2 dage- herefter vil der komme et nyt tilbud. Følg gerne med på FB- Billeder med farveenergi.

Skriv til mig enten via kontaktformularen her på siden eller på pb på facebook.

Er du klar til sommerferie?

Her i huset betyder sommerferie også tid til at lege i værkstedet og tid til at rydde op og gøre status, tid til at købe nye materialer og tid til at færdiggøre de billeder, som har stået og ventet. Måske som halvfærdige – måske som hvide lærreder.

Min ferie starter i næste uge, men jeg er allerede godt igang med de små forberedelser i værkstedet. Jeg sætter nogle udvalgte billeder på tilbud på min fb side Billeder med farveenergi v. Inge Thøgersen.

Lige idag er det ” smilende lykke”på 60×60 cm, men der vil komme flere i løbet af den næste tid. Der vil også snart komme en konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde et billede. Så se endelig med der, hvis du har lyst. På instagram kan du finde mig som Ingeth.dk

Rigtig god sommer derude 🙂