Inge Thøgersen

Kontakt mig

Inge Thøgersen

Kontakt mig

Jeg har værksted i Stavtrup, Bispevej 9- hvor vi er 8 billed- og keramik kunstnere i et arbejds- og udstillings fællesskab i skønne grønne omgivelser. Derudover har jeg også et hjemmeværksted hjemme i Viby j. Jeg har malet gennem de sidste 30 år, men jeg har i øvrigt altid beskæftiget mig med kreative udtryk med forskellige materialer. Da jeg gik i gang med maling og lærreder blev det hurtigt min foretrukne udtryksform.

Indtil fornyeligt arbejdede jeg også som familieterapeut og jeg oplevede at kunsten og terapien supplerede hinanden perfekt. Nu maler jeg dog på fuld tid

Jeg inspireres allermest af hverdagens små og store oplevelser, af møder med mennesker og de indtryk det efterlader. Jeg er afhængig af jævnlige gåture ved vandet, hvor jeg inspireres af vidderne, farverne, lydene og duftene. Når jeg rejser, tager jeg mange fotos især af små detaljer .Jeg ser på mine fotos og genkalder mig stemninger- og ofte bliver det fortolket og omsat til et farverigt maleri.

Jeg har indtil videre truffet et valg om, at jeg primært formidler det positive livssyn, håb og muligheder.

Billederne er oftest store farverige og abstrakte eller ekspressive malerier- og til en afveksling de naivistiske og glade 3d dansebilleder.

Jeg har stykket min kunstneriske uddannelse sammen af forskellige kurser bl.a.på Aarhus kunstakademi og via undervisning hos private danske kunstnere.

Har udstillet i kunstforeninger og gallerier i Danmark, i gallerier i Hamburg og Lissabon og deltaget i udstillinger i Italien, New York, Kosovo og Tyskland.

Mangler du inspiration til nyt på væggene, kommer jeg gerne ud med en stak billeder, som du kan låne helt uforpligtigende. Billeder skal ses på væggen derhjemme inden beslutning om køb. Jeg kører ud i det meste af Jylland og Fyn- og nogen gange i hele landet.

Inge Thøgersen

Engelundsvej 69

8260 Viby J

Tlf. 40203280

ingetho@gmail.com